Fyns Politi har succes med afhøringer

Drabsafdelingen hos Fyns politi har stor succes med en særlig afhøringsmetode, der gør det nemmere at huske forbrydelsens forløb og detaljer. Nu skal teknikken måske gøres landsdækkende.

Den såkaldte kognitive afhøringsmetode har hidtil kun været brugt af rigspolitiets rejsehold, men er nu blevet afprøvet af kriminalpolitiet på Fyn.

Den går ud på at man sætter vidner og gerningsmænd tilbage i situationen hvor forbrydelsen skete og som betyder at selv de bittesmå detaljer kan huskes.

Detaljer, der ofte er svære at huske, men som er ekstremt vigtige for politiet, skriver DR Fyn online.

Samtidig optages afhøringen elektronisk.
 
- Der er ingen afbrydelser, når betjenten skal skrive forklaringen og måske bede folk gentage. Fortroligheden bliver større og det
giver igen bedre oplysninger, siger Politiinspektør Benny Linde
Larsen fra Fyns Politi.

Kriminalbetjentene oplever at forklaringer fra både vidner og sigtede bliver mere præcise og nuancerede. Det giver både en masse nye spor at arbejde videre med.

En lille håndfuld betjente hos Fyns Politi har lånt det
elektroniske optagesystem gennem det seneste år og brugt det ved
grove volds - og drabssager.

De gode resultater har nu fået politiet til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere om afhøringsudstyret skal købes til hele det danske politi.

Oversigt

    Oversigt