Fynsk bueskytte udtaget VM og European Games

Den fynske bueskytte Maja Jager er netop blevet udtaget til både VM og European Games.

Den forsvarende individuelle verdensmester Maja Jager er blevet udtaget sammen med skytterne Carina Rosenvinge og Natasja Bech til at deltage i holdskydningen til VM

Det vil sige, at skytterne skal være blandt de 16 hold, der deltager i holdturneringen. Både i jagten på et godt VM-resultat og OL-kvalifikation.

De tre udvalgte skytter har ifølge dame-landstræner alle udmærket sig i træningen op til sæsonen og frem til nu. Deres fysik er det bedste, træneren nogensinde har oplevet hos danske damebueskytter og vil kunne opfylde ambitionen om at komme blandt de 16 bedste hold, der går videre til holdfinalerne.

- Jeg vurderer, at flere forskellige kombinationer af skytter vil kunne opfylde ambitionen om at komme blandt de 16 bedste hold, der går videre til holdfinalerne. Jeg er dog overbevist om, at Maja, Carina og Natasja kan levere den bedste præstation i den form for konkurrence, som holdskydningen er. Her skal vi ud i matchskydning, og til World Cuppen i Tyrkiet testede vi netop den konstellation af. De leverede som hold en meget lovende og sikker præstation, som bekræfter troen på denne konstellation, siger landstræner Niels Dall.

European Games afholdes i Baku - fra 16. juni. VM på hjemmebane afholdes i juli.

Oversigt

    Oversigt