Fynsk direktør sigtet for insiderhandel

Bagmandspolitiet har rejst sigtelse for insiderhandel mod direktør og storaktionær Poul Ejner Rasmussen, Bioscan A/S i Odense. Direktøren nægter sig skyldig

-

/ritzau/
Bagmandspolitiet har rejst sigtelse for insiderhandel mod direktør og storaktionær Poul Ejner Rasmussen, Bioscan A/S i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.


Direktøren nægter sig skyldig. Bagmandspolitiet undersøger, om manden bag det fynske selskab, der kan forvandle gylle til energi, vand og fast gødning, også manipulerede, da selskabet i december sidste år gennemførte en aktieudvidelse.


Faktum er, at Poul Ejner Rasmussen, efter at to investorer svigtede, sprang til og opkøbte en stor aktiepost, som han umiddelbart efter solgte til Bioscan. Det skete, uden at hverken han eller bestyrelsen oplyste offentligheden om den interne handel.


Dermed kan aktionærer og investorer være blevet vildledt, og ledelsen har da også undskyldt og offentligt erkendt, at der kan være tale om en overtrædelse af aktieselskabsloven og loven om værdipapirhandel. 

Oversigt

    Oversigt