Seniorpension, flexjob, Arne-pension.
Det vrimler med ordninger, der skal skåne ældre danskere med nedsat arbejdsevne og give mulighed for tidligere tilbagetrækning.
Men det store flertal af danskere på arbejdsmarkedet kan se frem til stadig senere tilbagetrækningsalder. Det følger af to store forlig i 2006 og 2015, der indebærer, at folkepensionsalderen følger levealder, der som bekendt er stigende.
I øjeblikket er et lovforslag med bredt politisk flertal på vej, der hæver folkepensionsalderen til 69 år fra 2030, på vej igennem Folketinget.
- Når vi lever længere og også bliver flere i vores alderdom, så skal vi også arbejde længere for at finansiere det, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til TV 2 Fyn.
Hvad vil arbejdsgiverne have?
De mange ældre og vores stadig længere tid på skolebænken, inden vi kommer ud på arbejdsmarkedet, udfordrer imidlertid samfundsøkonomien og dermed vores velfærdssamfund.
Undersøgelse udarbejdet af TV 2 Fyn og Fynsk Erhverv
Simpelthen fordi vi sammenlagt bruger kortere tid på arbejdsmarkedet i forhold til vores samlede levetid.
Sammen med Fynsk Erhverv har TV 2 Fyn undersøgt, hvad de fynske arbejdsgivere mener er effektive redskaber til at skabe mere arbejdskraft, og til at holde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet.
Og direktør i Fynsk Erhverv er ikke i tvivl om hovedtendenserne i svarene.
- Arbejdsgiverne vil gerne have mere udenlandsk arbejdskraft, fordi det er svær at få højt specialiseret arbejdskraft nok i Danmark, og fordi vi har arbejde, danskere ikke ønsker at udføre. Samtidig går vi glip af velfærd, hvis vi ikke beholder flere seniorer på arbejdsmarkedet. De tjener penge, betaler skat og generer penge, der kan bruges til velfærd, siger Jytte Reinholt.
Politikere uenige om Arne-pension
Fynsk Erhverv har allerede præsenteret undersøgelsen for de fynske folketingsmedlemmer, og TV 2 Fyn bad i den forbindelse to folketingsmedlemmer, Venstres Jane Heitmann og Socialdemokraten Jan Johansen, fortælle, hvad de kan bruge resultaterne til.
Danskernes levealder
Og ikke overraskende er de slet ikke enige om den såkalte Arne-pension, der netop er blevet førstebehandlet i Folketinget.
- Vi har brug for, at flere vil blive længere. Derfor kan det undre, at regeringen vil trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet med deres nye Arne-ordning frem for at sikre nogle rammer, så ældre og seniorer kan blive længere, siger Jane Heimann (V).
Den køber folketingsmedlem dog Jan Johansen (S) ikke.
- Det er altså ikke mange, der vil gå på Arne-løn, hvor de kommer ned på 13.000 – måske fra en løn på 22.000 kroner, siger Jan Johansen.
Han mener, der er brug for, at flere kan blive på arbejdsmarkedet længere, men på nedsat tid i knap så belastende job eller i nye funktioner.
- Det kunne være den nedslifte tømrer, som får job i et byggemarked. Jeg kan ikke forestille mig, at mine børnenebørn skal arbejde til de er 78-79 år. Det kan ikke lade sig gøre, så er du slidt både psykisk og fysisk, siger Jan Johansen.
- Udnyt den danske arbejdskraft!
Jane Heitmann ser gerne, at der bliver plads til flere udlændinge på danske arbejdspladser, at flere i plejesektoren vælger at gå op på fuld tid, og at det bliver økonomisk mere attraktivt at arbejde uden modregning, når man er gået på pension.
- Det handler også om mere fleksible arbejdstider. For vi kan jo se i Fynsk Erhvervs underøgelse, at de betragter de ældre som loyale og som en god arbejdskraft, siger Jane Heitmann.
Jan Johansen mener modsat, at man bør udnytte den danske arbejdskraft, før man tager udlændige ind. Han mener i den forbindelse, at arbejdsmarkedets parter passende kunne starte en kampagne for at ansætte ældre.
- Det er jo de ældre, der ofte fyres samtidig med, at man råber på erfaren arbejdskraft, og ansætter en på 25 år. Mange virksomheder, der har fyret under coronaen, har fyret rigtig mange ældre, siger Jan Johansen.
Spørger man Jane Heitmann, så er en del af problemet også, at der ikke er nok unge til at fylde de ældres pladser ud, og derfor er der også behov for, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.