Fynsk firma foran internationalt gennembrud

Virksomheden, Innovision A/S med base i Odense, har udviklet et nyt apparat til hjerte- og kredsløbsmålinger. Det specielle ved apparatet er, at det kan bruges uden at stikke eller skære i patienterne. Det betyder, at Innovision får tilført 50 millioner kroner, så der er råd til markedsføring i Europa og USA.

-

Virksomheden, Innovision A/S med base i Odense, har udviklet et nyt apparat til hjerte- og kredsløbsmålinger. Det specielle ved apparatet er, at det kan bruges uden at stikke eller skære i patienterne.
Det betyder, at Innovision får tilført 50 millioner kroner, så der er råd til markedsføring i Europa og USA, skriver Erhvervsbladet tirsdag.

Herhjemme er apparatet, der hedder Innocor, allerede på vej ud på flere sygehuse. Der solgt 35 stk. blandt andet til Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital, og Innovision har ordrer på 10 mere.

Målet er 1.000 apparater om året
Den nye opfindelse og adgangen til nye markeder, er dog ikke lig med en masse nye jobs i Innovision A/S. I følge Erhvervsbladet skal der ansættes 3-4 nye sælgere, der skal støde til virksomhedens i forvejen 17 ansatte. Derimod burde der blive nok at lave for virksomhedens underleverandører, målet er nemlig en årlig produktion på 1.000 apparater.

\"Men lægeverdenen er vanskelig at sælge nyt udstyr og nye metoder til, fordi læger normalt kun anvender metoder, hvor der er videnskabelig basis for brugen. Ikke alle hjertepatienter er lige hårdt ramt af deres sygdom, og vores apparat kan måle hvilke patienter, der mest trænger til behandling, ligesom det kan måle effekten af den igangsatte behandling, og dermed kan arbejdet på hjerteafdelinger gøres mere effektivt,\" siger medejer og læge, Jørgen Grønlund Nielsen til Erhvervsbladet.

Egentlig var det rumudstyr
Den nye opfindelse blev udviklet til den amerikanske rumorganisation NASA, som havde interesse i at foretage målinger på astronauterne i rummet uden at stikke i dem.

Oversigt

    Oversigt