Fynsk firma forklarer sig overfor Glasindustrien

Virksomheden Bedst & Billigst i Vr. Åby ved Faaborg kontaktede fredag eftermiddag organisationen, Glasindustrien, og forklarede sig. Reklame med garantiordning var gammelt materiale som ikke længere er gældende..

-

Virksomheden Bedst & Billigst i Vr. Åby ved Faaborg kontaktede fredag eftermiddag organisationen, Glasindustrien, og forklarede sig. Reklame med garantiordning var gammelt materiale som ikke længere er gældende.

Glasindustrien rejste fredag formiddag krav om et fogedforbud mod Bedst & Billigst, fordi firmaet havde reklameret med en garantiordning, som firmaet ikke er tilmeldt.

Senere fredag kontaktede Bedst & Billigst organisationen og forklarede, at der var tale om, at nogle kunder var kommet i besiddelse af gamle kataloger, fra da Bedst & Billigst havde varer omfattet af garantiordningen og at firmaet straks vil trække det fejlagtige reklamemateriale tilbage.

Glasindustrien opretholder kravet om fogedforbud, indtil de får en revisorerklæring fra firmaet om, at materialet er trukket tilbage.

Oversigt

    Oversigt