Fynsk fly forulykket i Roskilde

Et fynsk ejet fly var tirsdag morgen impliceret i en livsfarlig ulykke i Roskilde Lufthavn. Kort efter start ramte det seks-personers Piper PA 46-fly et hegn. Piloten og de to passagere slap nærmest mirakuløst fra styrtet med livet i behold.

-

Ulykken skete kl. 7.19 tirsdag morgen. Flyet, der kom fra Odense, var på vej mod England, da det kort efter start ramte et hegn ved landingsbanen.

Totalt smadret fly
Årsagen til at flyet kom ud af kurs er endnu ukendt. Kort efter sammenstødet med hegnet styrtede flyet til jorden, og snurrede rundt flere gange. Understellet, vinger og propeller blev flået af ved styrtet, men alligevel kunne både pilot og de to passagere stige uskadt ud af flyet, da det holdt stille.

Fynsk ejer
Flyet er ejet af elektronikfirmaet ICS fra Odense, men bliver fortrinsvis brugt af flyselskabet Alfa.

\"Jeg er først og fremmest lykkelig over at der ikke kom nogen mennesker til skade ved ulykken. Men det er selvfølgelig ærgeligt, at vores fly er helt smadret\", siger direktør Jørgen Erik.

ICS bruger selv flyet til forretningsrejser og skulle have fløjet til Hannover i næste uge.

Piloten og de to passagere kom alle fra Sjælland.

Oversigt

    Oversigt