I det fynske folks tjeneste

Fynsk forslag: Hver fisker må kun fange to havørreder

For at gøre havørredfiskeriet bæredygtigt og mere attraktivt foreslår flere fynske organisationer en begrænsning på fiskeriet.

00:12

Flere fynske organisationer vil have indført begrænsning på fiskeri af havørred.  Video: Ole Holbech / Foto: arkiv

Flere fynske organisationer vil have indført begrænsning på fiskeri af havørred. 

Læs også Klima-mor indrømmer: Snød med strudsekød i burgeren for at gavne miljøet

Helt konkret foreslår de, at hver fisker maksimalt må fange to havørreder per dag, hvor kun den ene må være over 60 centimeter. 

- Havørreder er vigtige for Fyn – og store havørreder er særligt vigtige. Vi vil gerne sikre flere af begge dele og gøre havørredfiskeriet bæredygtigt og endnu mere attraktivt, lyder det fra Havørred Fyn, Vandpleje Fyn og Go-Fishing, der vil indhave indført begrænsningen. 

Det skal give flere og større havørreder, som skal gøre havørredfiskeriet mere attraktivt for lystfiskere.

Omsætter for millionbeløb

Erfaringer fra Bornholm, hvor der i 2016 blev indført en daglig fangstbegrænsning, viser, at initiativet kan være med til at begrænse det ulovlige fiskeri efter havørred, påpeger initiativtagerne. 

De håber, at Miljø- og Fødevareudvalget vil tage sagen op og drøfte med ministeren. 

På Fyn omsætter fiskeriet efter havørred for 50 millioner kroner om året, mens det giver 38 fuldtidsstillinger og 55.000 overnatninger.