Fynsk hjælp til svenske skistjerner

To forskere fra SDU er blevet tilknyttet det svenske Swedish Winter Sports Research Center, som træner og tester 40 af de største svenske skistjerner.

De bedste, svenske skiløbere er fuldtids professionelle og har stjernestatus i Sverige.

40 af dem træner og testes af Swedish Winter Sports Research Center på Mittuniversitetet i skisportsbyen Östersund.

To forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet arbejder på centret med hver deres ekspertise.

Lektor Kurt Jensen er specialist i at uddanne folk, der tester idrætsfolk og trænere, sådan at resultaterne af tests bliver udnyttet optimalt i træningen.

Humanbiolog og lektor Niels Ørtenblad forsker i bla. muskeltræthed og har fået lov til at tage vævsprøver fra musklerne på en række eliteskiløbere.

Det er en unik chance at få adgang til prøver fra så veltrænede mennesker.

- Normalt er det studerende på instituttet, der lægger muskler til, siger Niels Ørtenblad til SDUs blad Ny Viden.

Hans forskning skal give ny viden om årsager til træthed og musklers funktion efter kortvarigt, intenst arbejde, for eksempel ved langrendsløbernes sprint.

Oversigt

    Oversigt