Fynsk HK-mand valgt til toppost

Den markante formand for HK Midt. Martin Rasmussen, blev lørdag eftermiddag valgt til ny næstformand.

Den markante formand for HK Midt. Martin Rasmussen, blev lørdag eftermiddag valgt til ny næstformand.

Han vandt med stemmerne 178-174 på HKs kongres som finder sted i Odense Congress Center. Med valget skal HK-Midt - som er den lokale HK-afdeling for Fyn og Fredericia - finde en ny formand.

47-årige Martin Rasmussen har flere gange stillet op til byrådet i Odense for Socialdemokraterne. Han har haft posten som både 2. og 3. suppleant.

quote ... jeg vil også gøre en forskel for organisationen og tage ud og møde de mennesker, der har betalt for at være med i vores fællesskab

Martin Rasmussen, nyvalgt næstformand i HK

I en pressemeddelelse fra HK siger Martin Rasmussen blandt andet: 

- Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med opgaverne, så jeg kan vise medlemmerne, at jeg er tilliden værdig.

Martin Rasmussen har de seneste 27 år haft sin daglige gang i HK.
Martin Rasmussen har de seneste 27 år haft sin daglige gang i HK.
Foto: Jonas Ahlstrøm/HK

Også HK-formand Kim Simonsen ser frem til, at den nye næstformand sætter sig i stolen.

- Jeg kender Martin Rasmussen som en kompetent formand for HK Midt og en dygtig og dedikeret person, så jeg ved, at han vil blive en god næstformand. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger han.

Jeg er en "ægte HK'er"

Martin Rasmussen kommer fra en post som afdelingsformand for HK Midt, men har en lang historie i fagbevægelsen, hvor han de seneste 27 år haft sin daglige gang i HK.

Med egne ord er Martin Rasmussen en "ægte HK'er", og han brænder for at gøre en forskel. Han vil kæmpe for at få alle HK'er i arbejde og bekæmpe dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress, skriver HK i pressemeddelelsen.

- Som næstformand får jeg mulighed for at gøre en forskel på store dagsordener som beskæftigelse og arbejdsmiljø, og det glæder jeg mig til. Men jeg vil også gøre en forskel for organisationen og tage ud og møde de mennesker, der har betalt for at være med i vores fællesskab og lytte til, hvad de fortæller. Dét glæder jeg mig til, siger Martin Rasmussen.

Martin Rasmussens cv

Oversigt

    Oversigt