Fynsk-kinesisk netværk om H C Andersen

Efter en workshop i Shanghai er der oprettet et fynsk-kinesisk forskernetværk, som skal afdække H C Andersens udbredelse og betydning i Kina.

Netværket omfatter Odense Bys Museer, Syddansk Universitet og Fudan University i Shanghai.

I samarbejde med kinesiske forskere vil Odense Bys Museer og Syddansk Universitet undersøge udbredelsen af H C Andersens forfatterskab og dets betydning i Kina.

Undersøgelsen foregår i løbet af 2012 og skal munde ud i en stor international konference i 2013.

Ideen opstod under middag

Ideen til projektet opstod under en middag i forbindelse med åbningen af udstillingen, De Vilde Svaner, i Beijing, hvor Prins Joachim, Danmarks ambassadør, Friis Arne Petersen og chefen for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen drøftede emnet med udstillingens arrangører.

Ideen blev forelagt H C Andersen Fonden, som gav ekstra støtte og projektet blev del af et særligt forskningsspor med deltagelse af Syddansk Universitet og Odense Bys Museer.

Oversigt

    Oversigt