Fynsk møbelmand bag 10 nye discount butikker

Fynsk møbelhandler investerer over 100 millioner kroner i 10 lavpris-storbutikker efter nyt non-food storkædekoncept.

-

Et helt nyt storkædekoncept med i første omgang ti
lavpris-storbutikker inden for non-food branchen introduceres
til årskiftet i Danmark.

Manden bag det nye koncept er den fynske erhvervsmand Christen Kold, der i en årrække har drevet et af landets største møbelhuse Mega Møbler i Odense.

Christen Kold ønsker af konkurrencehensyn kun at oplyse, at
kæden ikke kommer til at handle med møbler - men kodeordet er
meget lave priser.

De nødvendige grunde og butiksarealer er allerede anskaffet - en investering, der løber op i over 100 millioner kroner.

Christen Kold forventer, at der skal ansættes cirka 100 medarbejdere til de første butikker - heraf cirka halvdelen i Odense, som bliver hovedsæde for den nye storkæde.

Hensigten er siden at udbygge kæden yderligere.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt