Den fynskvalgte Socialdemokrat Trine Bramsen, der også har en fortid som ligestillingsminister, slår i Berlingske tirsdag et slag for, at krænkere skal have en vej tilbage til samfundet.
Et budskab, som hun også deler på sin profil på det sociale medie X. Her kalder hun det en "diskussion, som vi ikke har fået taget efter #metoo".
Hun opfordrer til, at chefer og ledere på arbejdspladser henviser medarbejdere, der har krænket en kollega, til et behandlingstilbud og giver vedkommende en chance mere.
"Vi kan godt rumme omsorg for dem, der krænkes, og samtidig give en ny chance til dem, der har krænket", slutter hun debatindlægget i Berlingske.