Fynsk turisme truet af alger

Vandet rundt om Fyn er brunt og grumset, og nu frygter turismedirektør, at tyskere vil aflyse deres planlagte ferier.

31678.jpg

Koncentrationen af chattonella i vandet rundt om Fyn er steget eksplosivt de seneste dage, og det får direktør i Syddansk Turisme, Peter Saabye Simonsen, til at frygte for fisketurismen, som er et område Fyn har invisteret meget i.

- Det kan få store konsekvenser for lystfiskerturismen omkring Fyn, det er der ingen tvivl om, siger Peter Saabye Simonsen.

Chattonella-infektionen gør vandet brunt og grumset, og det giver problemer, for fiskene kan ikke jage. Når de ikke kan jage, bider de ikke på fiskernes kroge - og når det rygtes, finder fiskerne andre fangststeder, frygter direktøren.

- Den første konsekvens begynder vi at kunne se. De tyske lystfiskere begynder at diskutere det på deres debatfora på internettet, og det næste bliver jo, at mange af dem aflyser deres fiskeferie til Danmark.

Oversigt

    Oversigt