Fynsk undervisning skal forebygge selvmord

Blandt unge piger er der en eksplosion i antallet af selvmordsforsøg, men det forsøger Center for Selvmordsforskning i Odense at gøre noget ved. På en række aktuelle kurser vil centret undervise lærere, psykologer, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter i at blive bedre til at forebygge selvmord.

-

Et seminar i marts skal gøre socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter opmærksomme på, at hvis man får fjernet tabuerne omkring selvmord, kan det være med til at forhindre yderligere forsøg.

\"Man skal lære at det ikke udløser selvmord at snakke om det. Man skal turde snakke om det, for det kan faktisk betyde, at den selvmordstruede får mulighed for at få læsset af og måske anvist andre løsningsmuligheder end selvmord\", siger Inge Jacobsen, der uddannelsesplanlægger fra Center for Selvmordsforskning.

Et snarligt kursus for fynske psykologer er allerede overtegnet. Til gengæld har en kursusrække i februar og marts for skolelærere stadig mange ledige pladser.

\"Det er vigtigt, at vi får forhindret flere selvmord. For hvert selvmord, der bliver begået, bliver fem nært tilknyttede personer berørt. Dertil kommer fagpersoner f.eks. politiassistenten der piller ham ned, der har hængt sig. Det vil spare penge og personlige ressourcer, hvis vi undgik, at så mange kom i berøring med selvmord\", siger Inge Jacobsen.

Herhjemme er antallet af selvmord faldende. Det seneste tal er fra 1999. Da begik 759 selvmord.

Oversigt

    Oversigt