Fynske betjente straffes ikke for voldsom anholdelse

To fynske politifolk slipper for en straffesag efter en voldsom anholdelse tilbage i 2002.

Her anholdt de en midaldrende mand i Odense. Han fik ved anholdelsen kraftige læsioner på både ansigt, skuldre og knæ. Politifolkene troede - fejlagtigt - at manden var biltyv.
Siden har manden klaget flere gange over behandlingen, men Statsadvokaten for Fyn har nu endeligt afvist klagen.

De anholdtes advokat, Klaus Ewald, Odense har gentagne gange fremhævet, at de to betjente var kommet med nogle selvmodsigende forklaringer. Her er det imidlertid statsadvokatens vurdering, at det ikke rokker afgørende ved betjentenes troværdighed, at deres forklaringer blev mere grundige under de senere afhøringer. Det skriver ritzau.

Oversigt

    Oversigt