Fynske bombemænd tiltalt for drabsforsøg

Fire fynboer, der bestilte og fremstillede den bombe, der sidste år nær havde kostet en murer og hans samlever livet, skal nu for retten for drabsforsøg.

En 35-årig mand og 29-årig kvinde bestilte sidste år bomben ved en 42-årig mand i Nr. Aaby.
Den 42-årige fremstillede bomben i sit hjem, inden parret camouflerede den som en gave og fik en tredje mand til at give den til en murer i København. Modtageren fik dog mistanke og tilkaldte politiet, inden der skete nogen skade.

Bombemændene er yderligere tiltalt for at planlægge endnu en bombe, der skulle bruges på en adresse i Østergade i Nr. Aaby. Samtidig er parret tiltalt for besiddelse af amfetamin og hash, som de opbevarede i et lagerrum i Odense.

Oversigt

    Oversigt