Fynske broer ramt af kraftig vind

Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen er ramt af kraftig vind. På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af den kraftige blæst.

På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst.

 

 

Det oplyser Sund & Bælt, der står for driften af Storebæltsforbindelsen.

Lette køretøjer er eksempelvis tomme varebiler, tomme lastbiler eller lastbiler med let fragt. Det kan også være små personbiler, campingvogne eller biler med trailere.

Kraftig vind på Lillebæltsbroen

Blæsten forventes at aftage til midnat, oplyser Vejdirektoratet, men varslet på Storebæltsbroen forventes ifølge Sund & Bælt først ophævet onsdag morgen klokken otte.

Også på Lillebæltsbroen er der kraftig vind. Her forventes vinden først at aftage onsdag aften, oplyser Vejdirektoratet.

Med den kraftige vind kommer et varsel om forhøjede vandstande ved de fynske kyster. Det sker, kort efter at oversvømmelser i sidste uge ramte flere steder på Fyn. 

DMI oplyser, at vandstanden ved kysterne i Storebælt ventes at komme op mellem 125 centimeter og 140 centimeter over normal vandstand.

Det ventes at ske sent tirsdag aften frem mod onsdag formiddag. Den almene varsling for stormflod ligger på cirka 125 centimeter over den normale vandstand.

I Odense Fjord kan vandstanden stige til omkring 150 centimeter.

Oversigt

    Oversigt