Fynske flødeboller får over en halv million kroner af lokal aktionsgruppe

Ærli’ er navnet på en ny flødebolle, som får 630.000 kroner af den lokale aktionsgruppe.

Seks erhvervsidéer på Fyn får i alt 1.550.000 kroner af Lag Mank, som er er den lokale aktionsgruppe for Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommune.

Én af de erhvervsidéer er Ærli’, som er navnet på en nyt fynsk flødebollebrand. Ærli’ er en økologisk, glutenfri og allergivenlig flødebolle, som er en nyetableret produktionslinje i Vissenbjerg.

quote Insekterne mistrives, fuglene svinder i antal, og floraen har det svært. Færre er måske vidende om, at padder og krybdyr, som terrariet i Vissenbjerg er eksperter på, er blandt de arter, der kæmper hårdest mod truslen om udryddelse.

Lag Mank, lokal aktionsgruppe.

Ærli’ får i alt 630.000 kroner af Tag Mank og er også det højeste beløb, som er givet til en enkelt institution i år.

- Det er sindssygt dejligt, virkelig. Vi havde faktisk ikke råd til vores egen produktion, så at vi nu får denne her økonomiske støtte fra Lag Mank, gør virkelig underværker. Det er dejligt, at der er nogen, der kigger på det vi laver og hele vores forretningsplan, som så også tror på den, siger Michael Møller Larsen, der er direktør for Ærli'.

 
 
Foto: Laila Stig Larsen

Ærli’ er dog ikke den eneste erhvervsvirksomhed i Vissenbjerg, som får penge fra Lag Mank. Også det velkendte terrarie i Vissenbjerg er blevet udvalgt til at skulle modtage penge. De får 122.000 kroner af Lag Mank.

- Miljø- og naturbeskyttelse ligger højt på den politiske dagsorden. Insekterne mistrives, fuglene svinder i antal, og floraen har det svært. Færre er måske vidende om, at padder og krybdyr, som terrariet i Vissenbjerg er eksperter på, er blandt de arter, der kæmper hårdest mod truslen om udryddelse, skriver Lag Mank i en pressemeddelelse og fortsætter.

Lag Mank

- Derfor melder terrariet sig ind i kampen for vores hjemlige arter ved at etablere et formidlingscenter, der har fokus på de truede danske padder og krybdyr.

Liste over de lokale iværksættere, som modtager penge af Lag Mank.