Fynske forårsruller sælger i udlandet

Fastfood producenten Daloon i Nyborg fik fremgang på næsten alle områder i 2001.  Medarbejderstaben er udvidet med over 100, omsætningen er steget betragteligt, mens overskuddet er steget med to millioner kroner i forhold til 2000. Samtidig sælger Daloon bedre på det europæiske marked.

-

Fastfood producenten Daloon i Nyborg fik fremgang på næsten alle områder i 2001.  Medarbejderstaben er udvidet med over 100, omsætningen er steget betragteligt, mens overskuddet er steget med to millioner kroner i forhold til 2000.


Det går tilsyneladende strygende for de fynske producenter af fødevare i den lettere ende. Mandag kunne snackfabrikanten KIMs præsentere et flot regnskab, og tirsdag følger fastfood-producenten Daloon fra Nyborg trop med et regnskab, der viser fremgang på næsten alle fronter.


Køb af svensk konkurrent
Daloon købte i 2001 den svenske forhandler af forårsruller Lecora Ab, og købet har bidraget væsentligt til den fremgang i omsætningen Daloon oplevede i 2001. Omsætningen blev på 513 mio. kr mod 422 mio. kr året før. Årets overskud blev på 24,3 mio. kr, og det er en forbedring på 2,1 mio. kr i forhold til 2000.


Mere eksport
Købet af Lecora AB har gjort Daloon stærk på fastfood-området i Sverige. Samtidig har Daloon også øget sine markedsandele på de store europæiske markeder i Tyskland og Stor Britannien.


Udover afdelingen i Sverige, har Daloon også afdelinger i England og Tyskland.


I alt er der nu 453 medarbejdere i Daloon koncernen mod 340 forrige år.

Oversigt

    Oversigt