Fynske havne i fremgang

Havnene i Assens, Nyborg og Odense har haft fremgang i mængden af gods i 2007. Det viser en prognose fra brancheforeningen, Danske Havne. 

Assens Havn har haft en fremgang i godsmængden i forhold til 2006 med hele 400%.

Det imponerende tal dækker dog over, at sukkerfabrikken i Assens er lukket, og at sukkerroer fra Fyn nu bliver sejlet på pramme til Nykøbing Falster til forarbejdning der.

Det tiltag var årsag til at Assens blev indstillet Danske Havnes initiativpris, som dog gik til en anden havn.

- Men det en klar hæder til et initiativ, der benytter skibe til transport i stedet for lastbiler, siger konsulent i Danske Havne, Jakob Svane.

Nyborg Havn har haft en fremgang på 25% og Odense Havn 15%, fremgår det af prognosen.

Det er især mængden af byggematerialer, landbrugsvarer og containergods, der er steget.

Læs mere om havneprognosen

Oversigt

    Oversigt