
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns ti provstier er ved at finde ud af, hvor mange af de fynske kirker der inden for de næste tre år skal have en ladestander på parkeringspladsen.
Har du planer om at tage din elbil til gudstjeneste? I fremtiden kan det blive muligt at oplade sin elbil, når man parkerer på en fynsk kirkes parkeringsplads.
Fyns ti provstier er nemlig blevet påbudt at indføre ladestandere ved kirker og sognegårde. Og det er nu ved at blive undersøgt, hvor og hvornår det kan lade sig gøre.
Det bekræfter Peter Lind, der er provst i Middelfart Provsti og tovholder på projektet, over for TV2 Fyn.
Kirker på Fyn
På Fyn er der i alt 234 sogne fordelt på Fyn og de omliggende øer. Alle sogne er inddelt i såkaldte provstier, og de udgør tilsammen Fyns Stift.
Fyn Stift omfatter i alt ti provstier, hvor der i alt er 251 kirker og sognegårde på Fyn.
Kilde: Fyensstift.dk
- Vi har sammen med vores provstiudvalg besluttet at samarbejde om at få afdækket dels, hvordan vi bedst opfylder ladestanderbekendtgørelsens krav og dels, hvordan kirken på den måde også kan være med til at støtte den grønne omstilling, som vi skal gennemgå i de kommende år, siger Peter Lind til TV 2 Fyn.
Kravet om ladestandere i de fynske provstier kommer fra EU, der har udarbejdet en såkaldt ladestanderbekendtgørelse.
Nævnt på debat som "et mega langskud"
Tanken om at få kirkerne til at opstille ladestandere blev sagt højt til Valgfolkefesten i Faaborg i tirsdags.
Fra sin plads på scenen foreslog SF-kandidaten Lea Haahr under en debat om klimaudfordringer, at det måske var en idé at lade kirkerne sætte ladestandere op i kommunen, der har det laveste antal offentlige ladestandere per 1.000 indbyggere blandt de fynske kommuner.
Hun havde imidlertid ingen idé om, at det rent faktisk var under opsejling.
- Jeg anede ingenting. Det var et mega langskud. Jeg fortrød det faktisk lidt i tirsdags (efter debatten, red.), fordi publikum rullede med øjnene. Men at det så sker, er jo fantastisk, siger en tydeligt glad Lea Haahr.
SF-kandidaten fortæller, at hun hørte en konservativ kandidat nævne det på et andet vælgermøde, men at hun tog ideen til sig, fordi kommunen har brug for at være innovative for at nå klimamålsætningerne. Og derfor er hun glad for kirkernes initiativ.
- Jeg er mega begejstret. Det er vigtigt at få ladestandere op, så flere i kommunen køber elbil. Men langt de fleste borgere har mulighed for at få en ladestander op hjemme. Det er mere til turisterne, der kommer i kommunen. Hvad besøger de; kulturinstitutioner, kirker og lignende. Mange kommer sikkert også langt fra til bryllup eller barnedåb, så det er godt set af kirken, siger Lea Haahr.
Krav om mindst én
I ladestanderbekendtgørelsen er det blandt andet et krav, at der skal etableres mindst én ladestander til elbiler ved bygninger, der ikke er til beboelse, men har tilknyttet mere end 20 parkeringspladser.
Få ladestandere i Faaborg-Midtfyn:
- Vi er langt bagud
Ladestandere til elbiler blev det helt store emne ved dagens ungedebat i Faaborg-Midtfyn. Kommunen er på landsplan den kommune, hvor der er færrest offentlige ladestandere til elbiler per 1000 indbygger.
Der skal være flere ladestandere til elbiler i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I hvert fald hvis man spørger de unge, der bor i kommunen.
For ved Bemærks ungedebat ved tirsdagens valgfolkefest skulle paneldeltagerne debattere flere forskellige emner udvalgt af fynske unge - og her stod det hurtig klart, at debatten om natur og miljø ville fylde.
I en rundspørge lavet af Bemærk har cirka 60 procent af Faaborg-Midtfyns unge, der er blevet udspurgt, givet udtryk for, at debatten om natur og miljø er det vigtigste emne op til kommunalvalget.
Og det er måske heller ikke så mærkeligt, at det står højt på de unges dagsorden, for Faaborg-Midtfyn Kommune er den kommune på landsplan, hvor der er færrest offentlige ladestandere til elbiler per 1.000 indbygger. I alt er der 0,04 ladestandere per 1.000 indbyggere, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 0,7. Det er ikke godt nok, hvis man spørger Søren Hansen fra Radikale Venstre, der var en del af dagens debatpanel.
- Vi er langt bagud i point, når det kommer til ladestandere I Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har virkelig brug for, at der bliver opstillet flere offentlig tilgængelige ladestandere. Jeg tror ikke, at markedet kan klare det alene, siger Søren Hansen.
Kristian Jensen fra Venstre fulgte efterfølgende op.
- Jeg tror, at udrulningen af elbiler kommer til at gå hurtigt. Så inden vi er færdige, og vi ender med at få lov, der kører markedet det selv, siger han.
Dagens paneldeltagere var ikke i tvivl om væsentligheden om problematikken. Spørgsmålet om ladestandere til elbiler bliver et emne, som kommer til at fylde i kommunen for fremtiden.
Lovgivning står i vejen
Den nuværende lovgivning spænder imidlertid ben for, at kommunen selv kan skride til værks. Som det ser ud lige nu, har kommuner ikke hjemmel til at medfinansiere offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur.
Men fra næste år skal ny lovgivning gøre det muligt at være medfinansierende som kommune, og derfor spår den nuværende borgmester også, at det bliver et emne, der kommer til at stå højt på dagsordenen.
- Der er en ny lovgivning på vej, så vi skal lige have vejledning, så vi ved juridisk, hvad vi må. Jeg er sikker på, at det bliver noget af det første, som den nye kommunalbestyrelse kommer til at diskutere, siger Hans Stavnsager fra Socialdemokratiet.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Og mange af de fynske kirker og sognegårde hører ind under den kategori. Det er dog usikkert, hvor mange af de i alt 251 fynske kirker der helt præcis er omfattet af kravet.
De kirker, der er, vil være forpligtet til at få opsat en ladestander inden 1. januar 2025.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her