Fynske Klaus blev Europamester

Det fynske speedwaystortalent Klaus Jakobsen vandt i weekenden EM-guld i juniorernes 80cc-klasse. Løbet blev kørt i Polen og den 14-årige Fjelsted-kører fra Nørre Aaby snuppede 15 points og dermed maksimum-score.

-

Det fynske speedwaystortalent Klaus Jakobsen vandt i weekenden EM-guld i juniorernes 80cc-klasse.
Løbet blev kørt i Polen og den 14-årige Fjelsted-kører fra Nørre Aaby snuppede 15 points og dermed maksimum-score.

Også bronze til Fjelsted
Der var endnu en Fjelstedkører på podiet, da medaljerne skulle uddeles, for på bronzeskamlen stod Nicki Barett, der er klubkammerat med Klaus Jakobsen.
Det skriver Fyens Stiftstidende mandag.

Kører som senior næste år
Klaus Jakobsen blev tidligere på måneden dansk mester i 80cc, og meget tyder på, at den nykårede europamester bliver at finde i toppen af dansk speedway i fremtiden.
I næste sæson rykker han op som senior og skal til at køre på 500cc-maskinerne.

Flere klubber - her i blandt svenske Eskildstuna - har allerede haft snøren ude efter Klaus Jakobsen til den kommende sæson.

Oversigt

    Oversigt