Fynske Motorvej er igen farbar: Se, hvordan nedrivningen af motorvejsbro foregik

Efter 15 timers lukning åbnede Fynske Motorvej igen søndag morgen. Se her, hvordan nedrivningen forløb.

Opdateret
Clock06. okt 2019, kl. 19:23
Artiklen er opdateret med ekstra video og billede af motorvejen efter broen er revet ned.

Fynske Motorvej åbnede søndag morgen efter 15 timers lukning, og er igen farbar for biler i stedet for nedrivningsmaskiner. 

Lukningen i begge retninger omkring Spedsbjerg skyldtes nedrivningen af en motorvejsbro, så der kommer plads til udbygningen fra fire til seks spor.

Under motorvejslukningen har man ikke kun arbejdet på nedrivningen af broen. Også en tunnel til vilde dyr har man haft travlt med. Det er en såkaldt faunapassage, så grævlinger og ræve kan komme sikkert på tværs af vejbanen.

Robin Højen Madsen, projektchef ved Vejdirektoratet, fortæller til TV 2/Fyn, at nedrivningen gik efter planen, og at motorvejen blev genåbnet klokken 09.00 - præcis som planlagt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser det ud efter broen er revet ned.
Sådan ser det ud efter broen er revet ned.
Foto: Ole Holbech

Syv måneder til ny bro

Nu, hvor den gamle bro er revet ned, spærres Spedsbjergvej, mens der bygges en ny bro. Det arbejde ventes at vare cirka syv måneder, oplyser Vejdirektoratet.

Under spærringen af Spedsbjergvej skal trafikanterne benytte sig af en omkørselsrute for at komme over motorvejen (se kort herunder).

Udvidelsen af Fynske Motorvej til tre vognbaner i begge retninger, ventes at vare hele 2020.

Motorvejsbroen skal erstattes af en bredere bro, der giver plads til udviddelsen af Fynske Motorvej. 
Fotograf: Mads Ingemann
Video- og musikredigering: Alex Syrik
Fotograf: Mads Ingemann
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt