Fynske navne lukker Tinderboxprogrammet

Tre lokale bands udvalgt ved en konkurrence bliver de sidste navne til årets store festival i Tusindårsskoven.

Tre lokale kunstnere er klar til at spille på årets Tinderbox. Det er de tre sidste navne på årets Tinderbox-plakat er A Man from Jupiter, Grusom og Holmen Hustlers, der vandt Tinderbox Band Battle 2017.

- Vi er ufatteligt glade og stolte og taknemmelige for, at vi fik lov til at spille i aften, og at vi til sommer skal spille på Tinderbox. Vi havde håbet på, at vi ville vinde, men feltet har været helt utroligt tæt, så vi turde ikke tro på undervejs. Nu skal vi bare øve, spille en masse og finpudse. Og så skal vi fejre det, lød det efter sejren fra Holmen Hustlers.

Glæden går igen hos A Man from Jupiter og Grusom.

- Vi er enormt taknemmelige og meget, meget glade. Det er lidt surrealistisk lige nu. En drøm, der er gået i opfyldelse. Det kan komme til at betyde helt enormt meget for os, lød det fra A Man from Jupiter, mens Grusoms forsanger siger:

Tinderbox

- Det er super, super fedt. Jeg er sindssygt stolt, og vi er så klar til at rocke Tinderbox.

Tinderbox Band Battle 2017 er et samarbejde mellem Tinderbox og de tre odenseanske spillesteder Musikhuset Posten, Studenterhuset og Kansas City.

Tidligere på ugen blev Run DMC præsenteret sammen med blandt andre D-A-D, Tina Dickow, Sort Sol, Rasmus Walter, Folkeklubben, Ummet Ozcan og den færdige Tinderbox-plakat.

Oversigt

    Oversigt