Fynske og jyske netaviser danner forening

To fynske netaviser har sammen med tre jyske netaviser stiftet foreningen, Lokale Danske Netaviser. Formålet er at få del i mediestøtten.

Kjerteminde Avis og Svendborgs NetAvis er gået sammen med Esbjerg Netavis, Kanal Frederikshavn og Kanal Hjørring i kampen for at de små netaviser kan få mediestøtte fra staten ligesom netaviser, der udgives af etablerede bladhuse.

De er utilfredse med Dyremoseudvalgets forslag om, at kun medier med en lønsum på mere end 2,5 millioner kroner kan få støtte.

I følge de små netaviser betyder det, at kun store mediehuse med mange journalister får støtte.

Formanden for Lokale Danske Netaviser er Gunnar Berg, Esbjerg Netavis.

Oversigt

    Oversigt