Fynske politikere: Dét her bliver dyrt for Europa

Det britiske farvel til EU er dårligt nyt for Danmark. Det mener de fynske medlemmer af Europaparlamentet, Christel Schaldemose og Bendt Bendtsen, som fulgte gårsdagens afstemning tæt.

 De fortæller begge, at de var oppe i nat for at tjekke optællingen af stemmer – og da det stod klart, at det ville blive et nej til fortsat britisk medlemskab af EU, var det til stor skuffelse for begge de fynskvalgte parlamentarikere.

- Jeg vågnede i nat, og der fik jeg så oplysningerne om, at det så ud til, at det blev et nej til det europæiske fællesskab, og så havde jeg altså svært ved at sove bagefter. Jeg er rigtig ærgerlig over, det britiske afstemningsresultat – både på briternes vegne og på vores andres, siger Socialdemokraternes Christel Schaldemose til TV 2/Fyn. 

Bendt Bendtsen er enig med sin socialdemokratiske kollega. Han hæfter sig især ved, at briternes farvel til EU kan gøre det endnu sværere for Danmark at komme i gennem med synspunkter på eksempelvis statsstøtte og mindre europæisk indblanding i

- Der er ingen tvivl om, at vi går imod et Europa med mere statsstøtte, mindre frihandel og mere protektionisme. Briterne har altid været vores allierede og i rådet har vi faktisk haft et blokerende mindretal, når der har været nogen, der har villet skrue op for statsstøtten, så det her er ikke godt for Danmark.  

Oversigt

    Oversigt