Fynske Poul Andersen i Folketinget igen

Julie Skovsby (Soc.dem.) skal skrive sit speciale på statskundskab færdigt og tager derfor selvbetalt orlov fra Folketinget i en periode på otte uger. Fra tirsdag den 31. januar til 27. marts.

Julie Skovsbys speciale handler om økonomistyring med nærmere fokus på gymnasiernes overgang til taxameterfinansiering og selveje.

I perioden kommer første suppleant Poul Andersen i Folketinget.

Julie Skovsby er også formand for Folketingets sundhedsudvalg og i Julie Skovsbys orlov overtager Sundhedsudvalgets næstformand Hans Andersen fra Venstre den post.

Julie Skovsby har i forvejen brugt ferier på at lave specialet som hun nu altså vil gøre helt færdigt.

Når specialet er afleveret og bestået kan Julie Skovsby kalde sig cand.scient.pol.

Det er Folketingets præsidium der formelt godkender at Julie Skovsby får bevilget uddannelsesorlov og det vil ske tirsdag.

Oversigt

    Oversigt