I det fynske folks tjeneste

Fynske S-politikere vil have indført indslusningsløn

Flygtninge skal have indslusningsløn. Sådan lyder det fra fem S-politikere på Fyn med ansvar for integrationen i deres kommuner.

Det er nødvendigt at indføre en indslusningsløn, hvis det stigende antal flygtninge skal sikres job. Ellers vil kommunerne stå med en kæmperegning og være nødt til at skære i børnepasning, ældrepleje og anden kernevelfærd.

Det mener fem fynske politikere med ansvar for integrationen i deres kommuner ifølge Fyens Stiftstidende.

Meldingen kommer samme dag, som trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen begynder. Hovedfokus her er at få flere flygtninge i arbejde.

På forhånd har arbejdsmarkedets parter stejlet overfor en indslusningsløn lavere end mindstelønnen.

- Jeg håber, at arbejdsgivere og fagbevægelse vil sænke paraderne og slagte nogle hellige køer for at få flygtninge i arbejde. Indslusningsløn kan være en af metoderne, siger byrådsmedlem Michael Gammelgaard (S), der har stået i spidsen for at udforme en integrationspolitik i Kerteminde Kommune, til Fyens Stiftstidende.

Han er bevidst om, at han er i modstrid med sin partiformand Mette Frederiksen.

- Men vi bliver nødt til at afprøve nye muligheder, siger Michael Gammelgaard.

Formand for Beskæftigelsesudvalget i Nordfyns Kommune, Kim Johansen (S), er enig med sin partifælle fra Kerteminde Kommune.

- I dag skubbes flygtninge fra det ene offentlig støttede forløb til det andet. Kunne der laves en indslusningsløn, kunne vi måske få flere fastansættelser, siger han.

De to socialdemokrater vil ikke komme med et bud på, hvor lav lønnen skal være.

Det vil formand for Beskæftigelsesudvalget i Middelfart Kommune, Morten Weiss-Pedersen (K) godt. Hans bud er 60-70 kroner i timen.

24-årige Barzan Shekhow fra Syrien ser positivt på en lavere startløn til flygtninge.

- Det er bedre end at sidde derhjemme og lave ingenting. Det er også en mulighed for at udvikle sig med udsigt til en bedre løn i fremtiden, siger han.