Fynske virksomheder i den digitale top

Små og mellemstore fynske virksomheder er foran deres jyske og sjællandske kolleger når det gælder digitale aktiviteter.

Eniro Danmark, der udgiver Krak, Proff og De Gule Sider, har lavet en undersøgelse af 613 små og mellemstore virksomheders brug af digitale kanaler.

Den viser, at Fyn er langt fremme med brug af sociale medier, reklamebannere og mobil markedsføring.

50% af de fynske virksomheder regner med at bruge ekstra kræfter på sociale medier.

På Sjælland er det 43% og i Jylland 29%

39% af de fynske virksomheder svarer at deres brug af markedsføring og annoncering har været stigende det seneste år.

Det gælder 26% af de jyske og 23% af de sjællandske.

69% af de fynske virksomheder oplever, at salget i deres webshop er steget det seneste år.

Det gælder 58% af jyderne og 45% af sjællænderne.

68% af de fynske virksomheder bruger deres Facebook-side som et salgsværktøj.

68% bruger siden til at øge opmærksomheden på virksomheden mens 55% bruger den til at skaffe kunder.

Oversigt

    Oversigt