Fynsportal skal trække turister til Fyn

Den fynske turistbranche forstærker nu sin satsning på Internettet i kampen for at trække turister til Fyn. Fremover vil de fynske turistvirksomheder markedsføre sig samlet på den nye regionsportal Fyn.dk. Målet er at fortælle mere og bedre om Fyn til potentielle turister i resten af landet og i udlandet.

-

Den fynske turistbranche forstærker nu sin satsning på Internettet i kampen for at trække turister til Fyn. Fremover vil de fynske turistvirksomheder markedsføre sig samlet på den nye regionsportal Fyn.dk. Målet er at fortælle mere og bedre om Fyn til potentielle turister i resten af landet og i udlandet.

Det er Fonden Fyntour, der markedsfører Fyn som turistdestination og derigennem har en meget tæt kontakt til de fynske turistvirksomheder, der nu flytter alle sine internetaktiviteter over på regionsportalen Fyn.dk.  

Turister bruger nettet
\"Vi ved fra utallige undersøgelser, at rejsende i dag er meget aktive brugere af Internettet. Det er her man henter inspiration, vælger feriemål og planlægger rejsen. Derfor er det vigtigt, at Fyn bliver mere synlig som feriemål, og rejsemålet Fyn kan bedre profilere sig på en fælles fynsk portal\", siger Fyntour?s direktør Kim Folmann Jørgensen.  

Regionsportalen Fyn.dk går i luften i starten af februar og bliver den første hjemmeside af sin art i landet. Med portalen får fynboerne et oplagt startsted på Internettet, hvor der er lettilgængelig indgang til alle informationer om Fyn og fynboerne. Samtidig får den fynske region et udstillingsvindue til resten af landet og verden.

Alt om Fyn ét sted
På Fyn.dk vil turisterne kunne finde alle nødvendige oplysninger om Fyn som feriemål. Der vil være oversigt over overnatningsmuligheder, udflugtsmål og rejseruter. Derudover kan turisterne på Fyn.dk med få klik få adgang til alle relevante informationer om Fyn.

\"Ved at markedsføre Fyn som rejsemål på en fælles fynsk portal gør vi det lettere for brugerne at få et samlet billede af Fyn. Derudover håber vi også, at portalen bliver bedre, når vi fynboer slår kræfterne sammen og satser på én fælles portal på nettet\", siger Kim Folmann Jørgensen.

Flere adresser
Den nye turistportal vil kunne nås via adresserne www.visitfyn.com og www.fyn.dk. Turistportalen bliver dog først fuldt integreret på Fyn.dk i løbet af forsommeren. Indtil da vil turisterne stadig kunne hente information om Fyn på www.visitfyn.com og der vil være en midlertidig turistsektion på Fyn.dk.

Fyntour vil fortsat være ansvarlige for at koordinere de fynske turistvirksomheder og produkter på den fælles portal.

Fynsportalen www.fyn.dk, der bliver drevet og ejet af Fyens Stiftstidende og TV 2/FYN, bliver officielt åbnet på messen Teknik og Data i Odense Congress Center den 3. februar.  

Oversigt

    Oversigt