Gammel kending stoppet af politiet

En spirituspåvirket mand med bilen fyldt med vin og slik blev stoppet af politiet i Svendborg.

Klokken 4 torsdag morgen stoppede politiet en Nissa Micra, og det viste sig at være en gammel kending. Den 40-årige mand var spirituspåvirket, og da politiet kiggede nærmere efter i bilen var den fyldt med vin og slik.  

- Han påstår han har fundet det på en rasteplads, men varerne er italienske, så det er umiddelbart ikke lige noget man bare har fundet på rasteplads, siger vagthavende hos Fyns Politi, Erik Haldkjær.
 
I stedet er der sandsynligvis tale om smuglervarer.
 
Den 40-årige har tidligere begået indbrud og anden berigelseskriminalitet, og han sidder lige nu i Svendborg, hvor han skal afhøres senere i dag.

Oversigt

    Oversigt