Gårdejer på Bjørnø for retten

-

-

En jysk fabrikant bliver nu endnu en gang slæbt i retten, fordi han ikke bor på sin gård på Bjørnø.


Peter Dalager er tidligere blevet idømt månedlige bøder på 3000 kroner, fordi han gennem flere år har overtrådt bopælspligten. Men hidtil har bøderne ikke fået Peter Dalager til at overholde bopælspligten på Bjørnø.


De øvrige beboere på Bjørnø er forargede over, at den jyske fabrikant kan eje et hus uden at bor der fast, da det forhindrer andre interesserede i at købe gården. Beboerne finder det urimeligt, at man kan betale sig fra bopælspligten.


Det mener Assens Politi heller ikke skal være muligt. Derfor slæber anklageren nu Peter Dalager for retten endnu en gang. Resultatet kan blive at gården bliver sat på tvangsauktion.

Oversigt

    Oversigt