GASA Group i offensiven

GASA Group i Odense og Århus vil styrke salget af danske potteplanter. Det skal ske i tæt samarbejde med gartnerne, kunderne og andre, danske eksportører og ved at gøre GASA selv mere effektiv.

Knap et års forarbejde

Siden GASA Group fik ny bestyrelse i april 2005 har man arbejdet på at lave en ny strategi, som skal sikre større afsætning af danske potteplanter.

Strategien går ud på et tættere samarbejde med både producenterne og kunderne, så det bliver lettere for hele systemet at afpasse produktionen efter kundernes ønsker.

Samtidig indledes samarbejde med andre danske eksportører, ikke mindst om transport og logistik, som skal udnyttes optimalt.

Effektivisering og fyringer

For selve GASA Group betyder den ny strategi, at hele organisationen skal gøre mere strømlinet og effektiv.

Det betyder interne omrokeringer og nyordninger, som blandt andet fører til afskedigelse af 16 medarbejdere i Odense og Århus.

Målet er at cementere GASAs stilling som førende indenfor potteplanter og at øge salget til gavn for GASA, gartnerne og kunderne, hedder det i en pressemeddelelse, mandag.

Oversigt

    Oversigt