Gemte på dyster historie: Først efter krigen stod det klart, hvad tyskerne i hemmelighed havde gjort

Af frygt for uroligheder i foråret 1945 valgte det hemmelige tyske politi at begrave 14 modstandsfolk ved Seden Skydebane. 75 år senere er det vigtigt at mindes dem, siger menighedsrådsformand. 

I forbindelse med markeringen af Danmarks befrielse for 75 år siden, er der 5. maj blevet afholdt en mindehøjtidelighed for dræbte modstandsfolk i Seden.

14 uskyldige ofre blev begravet ved Seden Skydebane på et område, der i dag kendes som Mindelunden. 

Fem af ofrene døde i marts 1945 i krydsild mellem modstandsbevægelsen og det hemmelige tyske politi Gestapo. Det skete i Skattergade i Svendborg. Andre blev likvideret af Gestapo andre steder og efterfølgende begravet i Mindelunden. 

- Dybest set er det et gerningssted. Som resultat af Gestapos handlinger, blandt andet i Skattergade i Svendborg, hvor uskyldige mennesker var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, stjal man dem fra hospitalet i Svendborg og begravede dem her i nattens mulm og mørke, siger Niels Rasmussen, der er formand for Seden Menighedsråd, som ejer området og står for mindehøjtideligheden. 

Først opdaget efter krigen

Af frygt for uroligheder blev ofrene - af tyskerne - begravet om natten på Seden Skydebane. Først efter Anden Verdenskrig fandt man ud, at tyskerne havde begravet modstandsfolkene i området.

- Vi står oven på de steder, hvor de fleste er begravet, fortæller Niels Rasmussen. 

Menigshedsrådet rejste i 1945 en mindesten for at ære de dræbte. Ofrene er senere blevet gravet op og genbegravet, hvor de hørte hjemme. 

- Det er vigtigt for os at mindes de ofre, der var resultatet af en besættelse på fem år. Det er ikke kun heltene, der skal mindes. De er også de uskyldige ofre, forklarer Niels Rasmussen.

Fakta

5. maj er ingen festdag

Selv om der var jubel i gaderne i Danmark om aftenen den 4. maj 1945, da det blev kendt, at tyskerne havde overgivet sig efter fem års besættelse, der startede 9. april 1940, er der ikke noget at fejre, mener menighedsrådsformanden. 

- 5. maj er ikke en festdag. Det er resultatet af 9. april, fastslår han.

Det meste af Danmark blev officielt befriet den 5. maj 1945 af britiske styrker under ledelse af general Bernard Montgomery. En undtagelse var dog Bornholm, der fra den 9. maj 1945 og op til den 5. april 1946 var besat af Sovjetunionen. 

- Dybest set er det et gerningssted. Som resultat af Gestapos handlinger, blandt andet i Skattergade i Svendborg, hvor uskyldige mennesker var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, stjal man dem fra hospitalet i Svendborg og begravede dem her i nattens mulm og mørke, siger Niels Rasmussen, der er formand for Seden Menighedsråd, som ejer området og står for mindehøjtideligheden. 

Oversigt

    Oversigt