Belastede boligområder som Gellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og Tingbjerg i København samt 25 andre kan snart sige sig fri for at være ghettoer. I hvert fald hvis det står til boligordførerne for de tre regeringspartier. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Regeringspartierne vil i begyndelsen af marts drøfte fremtiden for landets udsatte boligområder, og her ser det stærkt omdiskuterede ghettoprædikat ud til at ryge i den politiske skraldespand - muligvis sammen med listeopgørelsen.
- De her områder har problemer nok i forvejen, så vores retorik skal tale områderne op i stedet for at stemple dem som ghettoer, siger Özlem Cekic, social- og boligordfører for SF og formand for Folketingets socialudvalg, til avisen.
- Jeg har ingen stålsat holdning til, om der skal være en liste eller ej, men hvis organisationerne ikke synes det og i stedet vil stille andre kriterier op for hjælp til områderne, så fint med mig, siger hun.
De Radikales boligordfører, Liv Holm Andersen, vil af med ghettobegrebet, fordi hun mener, ordet skaber negative associationer.
Pr. 1. oktober 2011 optræder 28 boligområder på listen over ghettoer, og ifølge Jesper Nygård, direktør for boligselskabet KAB, er en afskaffelse af ghettobegrebet presserende.
- For mig har det været helt uforståeligt, at det ikke var indlysende logik, at vi, der lejer boligerne ud, har en helt umulig opgave, når en minister med stjerner på skuldrene taler rigtig skidt om områderne, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Når man taler om ghettoer, bliver det en selvopfyldende profeti, siger Jesper Nygård.
I øjeblikket afgør tre kriterier, om et boligområde havner på listen:
Andelen af arbejdsløse, lovbrydere og indvandrere. Jesper Nygård vil kassere de to sidste kriterier, for boligselskaberne må hverken screene for etnicitet eller bede om straffeattester.