Giftig røg under brand

Natten til torsdag udbrød der brand i lakeringsfirmaet Stålcoating i Hjallese. Branden udviklede en del giftig røg.

Utæt gasledning

I firmaets lagerhal opstod der brand ved en 13 meter lang ovn, som bliver brugt til pulverlakering. På grund af en utæt gasledning fik ilden hele tiden ny næring.

- Det brænder altså lystigt, og så kommer der en del giftig røg, fortæller vagtchef Per Sterobo.

I følge vagtchefen overvejede politiet at varsle beboerne i området på grund af den giftige røg.

- Men på grund af tidspunktet blev det vurderet, at det ikke var nødvendigt. Det ville måske bare skabe panik, siger vagtchefen.

Et par timer senere var branden slukket. Ingen kom til skade og branden nåede ikke de andre bygninger.

- Der er intet, der tyder på, at branden er påsat. Men nu skal en brandundersøgelse vise, om det er nødvendigt at få teknikere på, fortæller Per Sterobo.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt