Gislev/Kværndrup står til klø

Hvor mange mål taber man med, når man er et fynsserie håndboldhold og skal møde ligaholdet FCK i en pokalkamp? Det gætter de på lige nu i Gislev/Kværndrup Håndbold Sammenslutning. Torsdag aften står de sydfynske håndboldpiger nemlig til at få klø af Mette Vestergaard og co.

Resultatet er underordnet

- Vi er ligeglade med resultatet. Det er oplevelsen, der tæller, siger Susanne Broberg, der er formand i Gislev/Kværndrup.

Hun er ikke i tvivl om, at hendes fynsserie hold taber aftenens pokalkamp mod FCK. Alligevel har spillerne glædet sig i flere dage over at skulle møde håndboldprofilerne.

Mindegave

Forberedelserne har været mange i Gislev/Kværndrup op til kampen.

Ganske vist har spillerne IKKE forberedt sig ved at lade op med afslapning - de har nemlig været på arbejde.

Men klubben har forberedt sig på de mange tilskuere (normalt er der 40-50) ved blandt andet at skaffe plastic-klaptræer, der kan skabe den rigtige larmende stemning i Gislevhallen kl. 19.30.

En af klubbens sponsorer har også forberedt sig ved at hyre en professionel fotograf, der skal forevige kampens højdepunkter, så pigerne bagefter kan få en mindegave i form af en cd-rom.

Se indslag på TV 2/FYN kl. 22:20

Se Gislev/Kværndrups hjemmeside

Oversigt

    Oversigt