Glemt aftale kostede 10.000 kroner

Det kom til at koste en ledig sælger fra Svendborg 10.000 kroner, at hun tog fejl af en mødedato på Arbejdsformidlingen. Lone Jakobsen fik tre ugers karantæne, selvom hun ringede få timer efter, hun skulle have været til møde.

Det er ny stramninger fra Arbejdsdirektoratet, der betyder at a-kasserne skal give medlemmerne tre ugers karantæne, hvis de udebliver fra aftale samtaler. Tre ugers karantæne svarer til 10.000 kroner.

Lone Jakobsen troede, at hun skulle til samtale 1. december, men samtalen var aftalt til dagen før, og da hun glemte det, blev hun øjeblikkeligt dømt til karantæne. Hun opdagede sin fejl da hun ville forberede sig til mødet og ringede øjeblikkeligt til AF.

- Jeg kan godt forstå, at der skal være restriktioner, hvis man ikke møder op til samtalerne. Men det kan ikke være meningen, at fordi man glemmer det første eller anden gang, at man så skal straffes så hårdt. Det synes jeg simpelthen ikke, man kan tillade sig, siger Flemming Külhmann, formand for Danske Sælgeres A-kasse til Bladet Sælgeren.

Lone Jacobsen var ikke blevet informeret om at reglerne er strammet, så man automatisk får karantæne, når man udebliver fra en samtale. Hun har nu anket sagen til Arbejdsdirektoratet.

Oversigt

    Oversigt