God æblehøst på vej fra fynske frugtavlere

Trods den kolde sommer med masser af regn tegner den fynske æblehøst til at blive rigtig god.

-

Trods den kolde sommer med masser af regn tegner den fynske æblehøst til at blive rigtig god.

- På en skala hvor 1 er dårligst og 10 er bedst vil jeg give dette års høst et klart 8-tal, siger Jan Jager, der er frugtavler i Broby.

Æblehøsten er bedre end året før - og Fyn står faktisk godt i kampen om æblekunderne. Æbleavlerne fra Sydeuropa, der normalt er konkurrenter til de fynske frugtavlere, har nemlig i de seneste år haft en dårlig høst af æbler.

Og der er gode muligheder i at blive æbleavler. I hele Danmark produceres der nemlig kun 30 procent af det kvantum æbler, som danskerne samlet spiser om året.

- Jeg anbefaler alle danske frugtavlere til at plante æbletræer, for det er et marked, hvor det går rigtig godt, siger Jan Jager.

Oversigt

    Oversigt