God start for Axelsen til EM for hold

Danmarks bedste badmintonspillere har fået en god start på EM for hold. Blandt andet båret frem af fynske Viktor Axelsen.

I øjeblikket spilles der EM for hold og Danmarks badmintonære forsvares blandt andet af Viktor Axelsen. Han gjorde sit for at nærme sig medaljerne, da han i dag vandt i to sæt, begge med 21-13, over sin polske modstander Adrian Dziolko.

I alt 20 danske badmintonspillere er taget til Belgien, og i dag vandt de samlet set alle deres kampe over de polske modstandere med 5-0. Senere torsdag følger endnu en omgang kampe - her er modstanderen Holland, der også tidligere har slået Polen i alle deres kampe.

Danmark er i øjeblikket rangeret som nummer et i Europa og dermed spås de gode chancer for samlet set at vinde det europæiske mesterskab for hold.