I det fynske folks tjeneste

Gode chancer for sol og ingen regn

Det regnede lørdag, og det skal regne mandag, men søndag ser det ud til at holde tørt og endda med chancer for solstrejf. 

01:01

Søndag er der udsigt til mestendels tørvejr og lidt solskin i løbet af dagen. Video: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Fra morgenstunden er det en blæsende søndag på Fyn, hvor det kan blive op til frisk til hård vind fra sydvestlig retning. 

I løbet af formiddagen lægger vinden sig, og så venter der ellers en fortrinsvis tør dag med muligheder for lidt solskin i ny og næ. 

Læs også Sæson for julefrokoster: Flere fynske spritbilister stoppet

Temperaturerne er fortsat milde med omkring syv graders varme i løbet af dagen, mens det i løbet af aftenen falder til ned mod tre grader. 

Helt tørt ser det dog ikke ud til at holde søndag, for sidst på eftermiddagen eller først på aftenen kan der falde en lille byge.

Den lille mængde nedbør er et forvarsel om det vejr, der venter fynboerne både mandag og tirsdag, hvor fronter med regn igen trækker ind over øen.