Gode råd til en sikker nytårsaften: Husk brillen, lad champagnen stå og hav børnene på afstand

Det er den samme gamle sang, men den er vigtig. Husk at have briller på, lad ikke dine børn affyre fyrværkeriet og alkohol og raketter er en dum kombination.

Opdatering
Clock31. dec 2018, kl. 14:28
Opdateret med citater fra overlæge og håndkirurg på OUH Søren Larsen.

Når kransekagen er spist og champagneglasset bundet, er det tid til at fyre raketterne af. Der er flere ting, der - når det blandes med fyrværkeri - bliver en farlig cocktail. Det ved du selvfølgelig godt, men hvis du trænger til en genopfriskning kommer den her.  

I aften risikerer fynboerne, at det bliver ekstra farligt, fordi der er varslet vindstød af stormstyrke. Det er farligst, hvis raketterne ikke kommer helt op i luften, så du skal være ekstra opmærksom på, at raketten kommer ordentlig op i luften.

På Odense Universitetshospital har overlæge og håndkirurg Søren Larsen i mange år behandlet uheldige fynboer, der er kommet galt af sted med fyrværkeri.

- Det er typisk ulovligt fyrværkeri, og det er fyrværkeri, som sprænger i hånden, fortæller han til TV 2 News.

Derudover skal din affyringsrampe være sikker, og har du ikke sådan en, skal du være opmærksom på, at raketten står lige i jorden. 

 

 

Og med risikoen for, at raketterne bliver mere vildtflyvende, bliver alle de nedenstående råd endnu vigtigere at være opmærksom på. 

 

Husk brillerne, og lad børnene stå på afstand

 

Du skal huske brillerne. Det er ikke for sjovt, at det bliver sagt tydeligt hvert år - det er nemlig øjnene, der er de mest udsatte, når det kommer til fyrværkeriskader, og det er også de skader, som OUH ser flest af hvert år. Dernæst er det hænder og forbrændinger, som fylder mest på skadestuerne. 

Det er særligt raketterne og batterierne, der kan blive farlige. 

 

 

Du skal heller ikke lade dine børn affyre fyrværkeriet, selvom de synes det er sjovt. Ifølge Ulykkes Analyse Gruppens opgørelse, var det de 0-14-årige, der kom mest til skade sidste år. Den gruppe udgør næsten en tredjedel af de tilskadekomne sidste år. Dernæst er det de 18-25 årige og dem over 36, der kommer mest til skade, og det hænger måske sammen med indtagelsen af alkohol. 

 

Hvis ulykken sker

- Dem, der står med den tilskadekomne, skal selvfølgelig stoppe selve uheldet, hvis der fortsat er noget farligt i området. Ellers gælder det om at prøve at skabe så meget ro på situationen som muligt.

- Hvis der er stumper, og de er tilgængelige, skal man samle dem sammen og putte dem ned i en helt almindelig, ren frysepose. Den frysepose putter man så ned i en anden frysepose, hvor man tager noget almindeligt koldt vand fra vandhanen sammen med en tre-fire isterninger, fortæller overlæge Søren Larsen.

 

Forsikringen dækker ikke, hvis ...

 

For når vi indtager alkohol, så bliver vi lidt modigere, og det er som nævnt, ikke verdens bedste cocktail, når det kombineres med fyrværkeri. 

De fem fyrværkeriråd

Det er selvfølgelig værst, hvis du kommer til skade, eller gør skade på andre personer med fyrværkeriet. Men det er ikke sikkert, at din forsikring dækker dig, hvis du rammer naboens hus. 

Hvis du er spirituspåvirket, når du affyrer en raket eller andet fyrværkeri, så dækker forsikringen ikke, hvis alkoholen er skyld i, at du håndterer fyrværkeriet forkert.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det de her ting, som Ulykkes- og Ansvarsforsikringen ikke dækker:

  • Du affyrer ulovligt/hjemmelavet fyrværkeri.
  • Du er spirituspåvirket, når du affyrer fyrværkeriet, og det er af denne grund, at skaden sker.
  • Du bruger professionelt fyrværkeri, som er indlysende farligt.
  • Du håndterer fyrværkeriet forkert – for eksempel hvis du går tilbage til en fuser, kaster fyrværkeri efter andre eller opbevarer det i din lomme.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt