GOG besejret i Kolding

Kolding udbyggede rekorden, da klubben vandt DM-guld i herrehåndbold for 11. gang med sejr over GOG Svendborg. Pragtkamp af Fredrik Ohlander.

Håndboldherrerne fra Kolding sikrede sig tirsdag aften klubbens 11. danske mesterskab, da GOG Svendborg blev besejret i den anden finalekamp med 26-23. Efter uafgjort i det første møde gik mesterskabet endnu engang til den jyske klub.

Det blev ikke nogen skøn finale, men en kamp præget af fight og to gode forsvar. Kampens helt store profil blev dog Kolding svenske målmand Fredrik Ohlander, der stod en pragtkamp og pillede alt mod ud af de fynske skytter.

Der var fuldt hus i Kolding Hallen, hvor 2800 tilskuere så Jesper Nøddesbo i en anden hovedrolle som sit holds topscorer med 12 scoringer.

Det var syvende gang, Danmarks to førende håndboldhold mødtes i en DM-finale, og det var sjette gang, at Kolding trak det længste strå.

Oversigt

    Oversigt