GOG i nordisk liga

GOG og seks andre danske håndbold-herrehold skal fra næste år spille i en nordisk liga med de bedste hold fra Norge, Sverige og Finland.

-

GOG og seks andre danske håndbold-herrehold skal fra næste år spille i en nordisk liga med de bedste hold fra Norge, Sverige og Finland.

En nordisk ligaturnering i håndbold for herrer er en realitet fra den kommende sæson, skriver Ritzau.

Turneringen, som sættes i gang i januar 2005, får deltagelse af syv hold fra Danmark, Norge og Sverige samt tre hold fra Finland. Det er divisionsforeningerne i de nordiske lande, der er blevet enige om udviklingen af den nye turnering, som de håber vil styrke herrehåndbolden i norden.

Fra den danske liga bliver det de syv bedst placerede hold, der skal deltage. Turneringen sættes i gang i januar, hvor der spilles puljekampe over tre weekender, hvorefter der afvikles et slutspil i de første to weekender i april.

Oversigt

    Oversigt