GOG må nøjes med bronze

Det bliver Skjern, der skal udfordre de forsvarende mestre fra Kolding IF i DM-finalerne i håndbold for mænd. Vestjyderne slog nemlig overraskende GOG i den tredje semifinalekamp i Gudmehallen med 35-28.

-

/ritzau/

Efter at GOG havde styret begivenhederne i starten, og det lignede en let fynsk sejr, åd vestjyderne sig langsomt ind på hjemmeholdet, og i slutfasen satte GOG alt over styr. Fynboerne må nøjes med bronzemedaljer.

Anført af bagspillerne Klavs Bruun Jørgensen og Kasper Nielsen kom hjemmeholdet foran 12-7, men så sendte Skjern sit forsvar længere frem.

Angrebsmæssigt led Skjern alvorligt under, at GOG dækkede Kristian Gjessing meget offensivt, men efter pausen kom Lars Møller Madsen på banen og var den skudtrussel, der vendte kampen til Skjerns fordel.

GOG førte 17-15 ved pausen, men midt i halvlegen kom Skjern foran for første gang 23-22, og holdet øgede selv med en mand i undertal. Syv minutter før tid førte udeholdet med 30-23, og det var en umulig opgave at komme tilbage for de rystede fynboer.

Oversigt

    Oversigt