GOG pressede Slagelse i bund

GOG tæt på at besejre Slagelse i sæsonpremieren på kvindernes håndboldliga, mens Viborg akkurat halede en sejr hjem over Aalborg DH.

-

Sensationen lurede i lørdagens sæsonpremiere i kvindernes håndboldliga, hvor GOG var tæt på at besejre Slagelse DT\'s Champions League-mestre.

Men sjællænderne kom skarpt tilbage og vandt 27-26 ved klogt at udnytte fynboernes nerver og manglende samspil i kampens sidste hektiske minutter. I Viborg var mestrene også ved at blive overrumplet af Aalborg DH, men efter at have været bagud med fem mål kom Viborgs mange OL-guldvindere igen, og da målmand Louise Bager Nørgaard reddede Heidi Astrups straffekast sekunder før slutfløjt, vandt Viborg 29-28.

I Esbjerg imponerede nyoprykkede Team Esbjerg ved at vinde 32-25 over Horsens, mens FCK Håndbold med Camilla Andersen tilbage i sin barndomsklub vandt 33-32 over Ikast-Bording. Lettere spil havde Randers HK over oprykkerklubben TMS Ringsted, som blev besejret 34-24.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt