GOG slået af bundholdet

Håndboldbyen Kolding må siges at have krammet på sydfynske GOG for tiden. I sidste runde var det Kolding IF, der besejrede GOG med 29-18 i Gudmehallen, og tirsdag aften var det så noget mere overraskende bundholdet Kolding HK, der sendte GOG hjem med endnu et nederlag på 31-29.

-

/ritzau/

For Kolding var det Dennis Mathiesen, der stod for 11 scoringer, mens Klavs Bruun Jørgensen scorede ti gange for GOG.

Det var Kolding HKs anden sejr i træk, da de i sidste runde besejrede Virum-Sorgenfri. Med de to point rykkede Kolding HK forbi Team Helsinge i bunden af rækken og ligger med ni point ligesom Ikast. Midterholdet Ajax-Farum fik også to gode point hjemme i Farum, da ligaens nummer tre Skjern blev besejret med 27-26.

Daniel Svensson blev topscorer for Ajax/Farum med 12 mål, mens Henrik Bergholdt lavede otte mål for Skjern.

Oversigt

    Oversigt