GOG slog topholdet FCK

GOG Svendborg vandt hjemme i Gudme 34-29 over Tele 2 Ligaens førerhold, FCK Håndbold. Nu bejler fynboerne til tredjepladsen i tabellen.

GOG Svendborg påførte FCK Håndbolds herrehold det kun andet nederlag i sæsonen indtil videre, da fynboerne hjemme i Gudmehallerne vandt 34-29.

Den meget tætte kamp fandt sin afgørelse med et kvarter igen. Efter at de to hold havde fulgtes pænt ad hele kampen, hjalp GOG-målmand Peter Henriksen sit hold til på bare fem minutter at skabe en føring på fem mål, som holdt opgøret ud. Topscorer blev hjemmeholdets Thomas Mogensen med otte mål.

GOG-sejren betyder, at holdet nu kun er ét point fra Viborg på tredjepladsen i tabellen, endda med en kamp mindre. Omvendt er FCK med nederlaget fortsat á point med KIF Kolding. Københavnerne har dog fået en ringere målscore end KIF, og jyderne rykker derfor op på førstepladsen i ligaen - uden at spille.

Oversigt

    Oversigt