GOG sluttede af med nederlag

I en betydningsløs kamp tabte DM-sølvvinderne fra GOG med 26-32 til Bosna Sarajevo. Holdet er alligevel videre til næste gruppespil i mændenes Champions League.

Det var godt for GOG Svendborgs herrer, at der ikke var noget på spil, da holdet på udebane i den sidste kamp i det indledende Champions League-gruppespil mødte Bosna Sarajevo på udebane.

For fynboerne, der er hårdt ramt af skaderne hos playmaker Snorri Gudjonsson og forsvarskæmpen Kasper Nielsen, var aldrig for alvor tæt på en sejr, og det endte da også med et klart nederlag på 26-32.

Alligevel er fynboerne altså videre i turneringen. Selv om bosnierne har været bedst i de to indbyrdes opgør, kom det til at koste Sarajevo-holdet dyrt, at man i forrige runde spillede uafgjort med græske Doukas.

Lodtrækningen til næste fase, hvor fynboerne tager de to nederlag til Ciudad Real med videre i turneringen, foretages på tirsdag.

Oversigt

    Oversigt